GRATIS LEVERING VED KØB AF 6 FLASKER | Gratis afhentning i kbh v

Hvad er orangevin?

Orangevin er en vintype, der får sin karakteristiske farve, duft og smag fra gæring af hele grønne druer — druernes saft inklusiv skaller og kerner.

Orangevin er altså lavet på samme måde som rødvin, bare med grønne druer, som man ellers bruger til hvidvin. Det har hverken noget med appelsiner eller farvestoffer at gøre.  

Orangevine kan være lige så forskellige i farve, duft og smag, som hvidvine og rødvine kan. Det kommer helt an på druesorten, vinmarken og vinmageren.

 

KEND DET PÅ SMAGEN: HVORDAN SMAGER ORANGEVIN?

Orangevin adskiller sig først og fremmest fra konventionel hvidvin gennem dens struktur men også gennem selve smagsuniverset.

Frugtsmagen fremstår særdeles anderledes i orangevin, end den gør i hvidvin. Den friske primærfrugt, man finder i moderne hvidvine, som frisk saft fra æbler, pærer eller citrusfrugter, er mere fyldig i orangevin - nærmest som at spise af selve frugten. 

Desuden er mange af de primære noter erstattet af såkaldt sekundære og tertiære noter — mørkere noter af svampe, skovbund, læder, nødder, krydderier — disse opstår under selve gærings- og lagringsprocessen. Der er altså mere tromme og bas end skønsang og lyse klange.

 

en tør vin med et enestående udtryk.

De fleste orangevine er forholdsvis tørre på grund af det høje tanninindhold. Nogle er tørre som tonic, andre er søde som sangria. Typiske smagsnoter man finder i orangevin, er tørrede frugter, så som lyse rosiner, tørret abrikos, kandiseret orangeskal og fine bitterstoffer. Man kan også finde frugtskind, stenfrugter, nødder, krydderier samt tørrede blomster & krydderurter. Det varierer fra vin til vin.

 

Med orangevin får man andet, og endda mere, ud af de druer, vi kender fra almindelige hvidvine.

 

En Chardonnay i form af orangevin vil simpelthen have et anderledes udtryk end som en hvidvin — ligesom at en rosé på Pinot Noir smager anderledes end en rødvin på Pinot Noir.

Nogle druer viser først deres sande ansigt, når de bliver til orangevin. Gode eksempler på dette er de tykskallede sorter: Ribolla Gialla, Rkatsiteli og Vitovska. Disse druer kan virke neutrale som hvidvine, men i skallerne gemmer sig et vidunder af spændende smagsstoffer med skjulte kræfter. Når disse druer får lov at leve som orangevin bliver de mørke, markante og karakterfulde.

Aromatiske druesorter som Gewürztraminer, Muscat, Sauvignon Blanc og Viognier går også i fuldt flor, når de vinificeres som orangevin, samtidig med at deres parfume bliver balanceret af større fylde og mere struktur.

 
INDEN DU TA’R FØRSTE TÅR, SÅ HUSK PÅ DETTE.

Hvad angår servering, er det en god tommelfingerregel at behandle orangevine som en mellemting mellem hvidvin og rødvin. Server den lidt lunere end hvidvin men lidt køligere end rødvin, og drik den gerne af store glas, så dens dybe aromaer kan folde sig ud.

Igen afhænger det selvfølgelig af den enkelte vin. En intens, kraftig og moden Ribolla kræver store glas, god tid og gerne mad; mens en mere læskende og let Pinot Gris kan drikkes af mindre glas og uden særlige foranstaltninger.

 

Orangevin som madvin: et perfekt match

Orangevin egner sig rigtig godt som madvin. Det brede aromaspektrum gør det let at finde et match til mange forskellige retter, og intensiteten samt tanninindholdet gør, at orangevin kan suppleres til retter og råvarer, hvor selv traditionelle hvidvine ikke kan følge med. Man kan finde et orange match til selv kål, artiskokker og asparges.

Orangevin kan være et fremragende match til råt kød som sashimi, ceviche og tatar, da den hvidvinsagtige syre fastholder friskheden og letheden, mens de rødvinslignende tanniner er med til at rense munden og mørne kødet.

Er der flere forskellige retter på bordet, som f.eks. antipasti, tapas eller mezze, er orangevin et oplagt bud. Er man i tvivl om, hvorvidt hvid eller rød er det rette valg, så er orangevin ofte et kækt alternativ. Man kan selvfølgelig også drikke orangevine, som det er, og nyde deres spændende smagsunivers for sig selv.

 
forstå processen: hvordan fremstilles orangevin?

Orangevin fremstilles af grønne druer - de samme grønne druer som vi i forvejen kender fra hvidvin. Forskellen ligger i, at man i stedet for at presse mosten ud af druerne og kassere skaller og kerner, som man normalt gør til hvidvin, så maser man druerne, og gærer hele pulpen sammen. Processen kaldes maceration.

Når druernes skaller og kerner forbliver i kontakt med mosten under gæringen, trækkes tørstoffer, tanniner og en lang række andre stoffer (carotenoider, antocyaniner og mange andre andre polyfenoler og antioxidanter som f.eks. resveratrol) ud i vinen og giver den en mørkere farve, mere krop og struktur, og en dybere duft- og smagsprofil end den man er vant til fra konventionel hvidvin.

  

Gæringsprocessen: Temperaturen spiller en væsentlig rolle

Nogle orangevine gærer kun med skallerne i en håndfuld dage, andre i flere uger, og nogle i mange måneder. Mange orangevine gæres i åbne fade eller tanke, hvor det flydende lag af skaller som ligger oven på mosten, presses ned i mosten igen, op til flere gange om dagen. På denne måde øger man kontakten mellem skaller og most.

Andre orangevine gæres i runde beton-æg eller ler-amforaer, hvor kulsyren fra gæringen skaber rotation i mosten helt af sig selv . Disse faktorer påvirker i forskellig grad ekstraktionen af stoffer fra skallerne og udtrykket i den færdige vin.

Det er meget vigtigt at regulere temperaturen under gæringsprocessen. Holdes temperaturen ikke nede, hvilket ikke er normen i traditionelle beholdere som store træ-kar eller ler-amforaer, vil varmen fra gæringen trække yderligere uønskede smagsstoffer ud af skallerne.

Når man producerer orangevin med lang skindkontakt er der ofte tale om en vis grad af oxidation - iltning af selve mosten - især under gæring i åbne træ-kar. Det toner også den friske frugt ned, og udvikler flere nøddeagtige noter.

 
produceres udelukkende på grønne druer, men ikke alle druerne er grønne...

Nogle grønne druesorter har ret beset slet ikke grønne skaller. I stedet antager de gyldne, brunlige eller ligefrem rødlige nuancer, når de modner. Et godt eksempel er Pinot Gris, hvis rødbrune skaller gør vinen rav- eller laksefarvet, hvis den laves til orangevin

Stilen er i Italien kendt som ramato og kan minde om rosé; men i modsætning til en klassisk rosé har disse vine ofte mere greb og fylde fra tørstoffer og tanniner.

 

nybølgen kom fra italien, men oprindelsen hører hjemme i georgien

Orangevin er en gammel vingenre, som i lang tid var gået i glemmebogen, men som i de seneste år har oplevet en renæssance. Nybølgen kom fra Italien, Slovenien og Kroatien, men traditionen med at lave vin på grønne druer med lang skindkontakt stammer oprindeligt fra Georgien - hjemstedet for verdens ældste vinkultur.

  

I dag bliver orangevin produceret i Østrig, Tyskland, Frankrig og Spanien, efterhånden over hele verden. Orange er blevet det nye sort.

  

ER AL ORANGEVIN NATURVIN? 

De fleste orangevine er i større eller mindre grad også naturvine. Det vil sige, at de er lavet med begrænsede interventioner i kælderen: Kun naturlig gær, ingen tilsætningstoffer, ingen klaring eller filtrering af vinen, og ingen eller kun minimal tilsætning af sulfitter. Orangevine er med deres høje indhold af tanniner og antioxidanter, velegnede til at kunne klare sig uden konserveringsstoffer.

Som naturvine er de levende og legende. De kan være uforudsigelige - men aldrig kedelige!

Nyere artikler →