GRATIS LEVERING VED KØB AF 6 FLASKER | Gratis afhentning i kbh v

FORSKELLEN MELLEM ØKOLOGISK-, BIODYNAMISK- OG NATURVIN

Fra konventionel vin til dens mere naturnære alternativer

Økologisk og biodynamisk vin samt naturvin er de mere naturnære og kulturtro alternativer til den moderne, konventionelle mainstream. Der er tale om forskellige fremgangsmåder, hvor økologi og biodynamik først og fremmest har at gøre med måden, druerne er dyrket på; mens naturvin i højeste grad inddrager arbejdet i kælderen, som skal være så enkelt og uforstyrret som muligt.

De forskellige former udgør hver sin kategori, men der kan være en glidende overgang mellem dem: Man kan sagtens finde konventionelle vine, hvor der ikke er anvendt kulturgær eller klaringsmidler; økologiske vine, hvor bonden har benyttet sig af biodynamiske metoder i marken; og naturvine, hvor der er tilsat en smule sulfit. Det gælder derfor om at kende certifikationernes minimumskrav — og derudover at kende sin vinbonde og hans filosofi.

 


Konventionel vin

Den moderne standard er de såkaldt konventionelle vine. Der gælder strenge regler for, hvordan vin må fremstilles i Europa, og de gælder for alle typer af vin; men størstedelen fremstilles stadig “konventionelt” — det vil sige inden for den gældende norm sat af det moderne og industrialiserede landbrug, som det har udviklet sig i løbet af især anden halvdel af 1900-tallet.

I konventionel vinproduktion må der gødes med kunstgødning og sprøjtes med en lang række pesticider for at holde ukrudt, skadedyr og sygdomme væk; og for at sikre så stabilt og stort et udbytte som muligt. I kælderen må man benytte sig af kulturgær, og der må tilsættes sukker og sulfitter samt en lang række andre stoffer. Eneste tilsætningsstof, som skal deklareres, er sulfitter. Desuden må vinen f.eks. varmebehandles, stabiliseres med elektrodialyse, centrifugeres og mikrofiltreres.

Langt fra alle konventionelle vinproducenter benytter sig af alle mulighederne; men rammerne er meget vide, og det kan være tæt på umuligt for forbrugeren at få vished om, hvordan vinen præcist er produceret.

 

Økologisk vin

Økologisk vin er vin fremstillet af økologisk dyrkede druer, og den må kun kaldes økologisk, når den er certificeret som sådan, dvs. at den skal opfylde de lovmæssige krav i forhold til dyrkning uden kunstige kemikalier og også visse krav til vinificeringen.

Økologisk vinbrug er en mere miljøvenlig dyrkningsform end det konventionelle brug, først og fremmest fordi man dyrker uden det store arsenal af kemiske hjælpemidler som kunstgødninger og sprøjtegifte. Økologisk vinbrug kan i stedet benytte sig af naturlig gødning fra f.eks. økologisk husdyrhold, mens ukrudtsbekæmpelse må foregå manuelt eller maskinelt. Man kan desuden anvende biologisk bekæmpelse i form af forskellige nyttedyr- og planter. Dog er det tilladt at sprøjte mod svampesygdomme med grundstofferne kobber og svovl, dog i mindre omfang end i det konventionelle brug.

I kælderen er det tilladt at benytte sig af økologisk kulturgær; og der er krav om en begrænset tilsætning af sulfitter. Men mere end halvdelen af de cirka 50 stoffer, som må tilsættes i konventionel vin, må også tilsættes i økologisk vin; de skal om muligt blot være af økologisk oprindelse eller godkendt til økologisk brug. Desuden er der visse begrænsninger på, hvilke behandlinger vinen må udsættes for under vinificeringen.

Vinbonde som plejer sin mark

 

Biodynamisk vin

Biodynamisk vin er vin fremstillet af biodynamisk dyrkede druer, og den må kun kaldes biodynamisk, hvis den er certificeret af en af de internationale organisationer som Demeter, Biodyvin eller Respekt, der fører kontrol med, at man lever op til de biodynamiske standarder.

Biodynamik går så at sige skridtet videre en økologi. Det er en landbrugspraksis, hvor man bevidst arbejder med naturens kredsløb, rytmer og energier for at fremme planternes livskraft og frugtbarhed. Filosofien bag stammer fra den østrigske tænker Rudolf Steiners landbrugskurser.

Som i økologien benytter man sig ikke af kemiske hjælpemidler, i stedet arbejder man aktivt med kompostering, så der opstår et levende kredsløb i marken. Det understøttes af en række præparater, som tilsættes komposten (forskellige lagrede urter — brændenælde, kamille, mælkebøtte, røllike, egebark, baldrian og padderok) samt komøg og kisel, som nedgraves i kohorn for senere, i stærkt fortyndede mængder, at sprøjtes ud over jorden.

Desuden indretter man nøje arbejdet efter døgnets og årstidernes gang, især solens og månens position, i forhold til de bedste tidspunkter at plante, beskære, høste og flaske. I biodynamisk vin er det et krav, at vinen høstes manuelt og gæres spontant, dvs. uden brug af kulturgær. Der må benyttes færre tilsætningsstoffer end i økologisk vin, ligesom de mekaniske behandlinger af vinen er yderligere begrænset, f.eks. er varmebehandling og centrifugering udelukket.

 

NATURVIN

Med naturvin søger man den mest naturlige og mindst muligt manipulerede vin; så man går man planken ud og lader druerne og vinen udvikle sig helt uden kunstige tilsætninger og behandlinger — og i kælderen helst helt uden brug af sulfitter. Det varierer, hvor strikse naturvinsbønder er, og i praksis betegner naturvin et kontinuum fra minimal intervention til non-intervention og fra lav svovling til ingen svovling.

Det, de fleste naturvinsbønder som regel enige om, er, at vinfremstillingen skal “tilbage til naturen”: Druerne skal som udgangspunkt dyrkes økologisk eller biodynamisk; man skal dyrke uden kunstvanding og med begrænset brug af maskiner i marken; druerne skal håndplukkes, og gæringen skal ske spontant med druernes egen vilde gær. Tilsætningsstoffer og behandlingsmidler skal helst helt undgås; og man fraviger klaring og filtrering og holder sig helt fra andre mekaniske behandlinger. Vinen skal med andre ord passe sig selv, mens naturen går sin gang. Det giver ofte mere kantede vine; vine, der af og til udviser flaskevariation og forskellige vinfejl; men som samtidigt er mere levende og karakterfulde end de mere strømlinede konventionelle.

Mange naturvinsproducenter benytter sig — i stedet for moderne metoder og udstyr — af mere gammeldags fremgangsmåder, redskaber og beholdere. I stedet for presser, pumper og ståltanke ser man fodtrampning, aftapning ved tyngdekraften og i f.eks. amforaer af ler, stentøjskar eller blot gamle træfade. Desuden er gamle metoder til stabilisering og konservering populære, som f.eks. lang skindkontakt og gæring af hele klaser. Orangevinens genkomst er i vid udstrækning en udlægger af naturvinsbevægelsen.

Naturvin er altså et bredt og omstridt begreb, og først for nyligt er der opstået en officiel certificering fra franske side. De fleste naturvinsproducenter er dog ikke omfattet af denne; men i vid udstrækning er de organiseret i forskellige sammenslutninger som f.eks. Association Vins Naturels, Vins S.A.I.N.S., Vinnatur, Vini Veri, Vini og Agricoltori Artigiani Artisti og tilsvarende.

← Tidligere artikler Nyere artikler →