GRATIS LEVERING VED KØB AF 6 FLASKER | Gratis afhentning i kbh v

Confit de canard tartine toppet med grønne druer stegt i andefedt og honning.

- Pssst: Confit de canard og andefedt kan erstattes med anderillette og smør til druerne.

 

Denne meget medgørlige appetizer  er den perfekte at servere, hvis du virkelig vil imponere dine gæster. En overdådig ret, der passer perfekt til velkomstdrinks, som forret eller bare for sig selv. Vi anbefaler en let afkølet orangevin med et velafbalanceret tanninindhold, der spiller godt op mod den fedtrige and.

 

Prøv fx en af følgende:

Kristinus Liquid Sunshine

Kristinus Liquid Sundowner

Keltis Pinot Gris 

 

TIL CA. 4 PERSONER

- DU SKAL BRUGE:

· 1 stort flute af god kvalitet

· 1350 gram confit de canard (1 dåse “4/5 cuisses”) - kan erstattes med ca. 400 gram anderillette

· 500 gram grønne stenfri druer

· 2 spsk. honning

 

- SÅDAN GØR DU:

1. Forvarm ovnen til 200°C (varmluft 180°C).

2. Placér andelårene på en jævn varm pande (steg i det fedt, der følger med andelårene).

3. Kom lidt af den resterende andefedt på en  jævn varm pande sammen med 2 spsk. honning.

4. Tilføj de grønne druer på panden.

5. Kom flutet i ovnen i ca. 10 minutter

6. Imens de forskellige elementer er undervejs rådes du til tage en tår af din orangevin.

7. Når anden er blevet gylden og sprød, vindruerne er blevet gyldne og let karamelliserede og flutet har fået 10 minutter i ovnen slukkes der for blusset og ovnen, og andelårene tages af.

8. Skær flutet i ca. 1,5 cm tykke skiver, og pensel med det resterende andefedt fra andelårene. 

9. Nu skal retten samles. Placer de penslede flutestykker på et fad og anret med lige fordelt confit de canard. Top med druerne, og salt de smukke “tartines” en smule.

10. Nyd denne ret som hvis det var din sidste. Nyd den med god vin og med gode mennesker!

Nyere artikler →