GRATIS LEVERING VED KØB AF 6 FLASKER | Gratis afhentning i kbh v

Pasta alla Carbonara

Lær at lave den traditionelle Spaghetti Carbonara ligesom romerne.

Retten består hovedsageligt af 4 komponenter - pasta, guanciale, æg, og Pecorino ost. Pasta Carbonara er simpel ret at lære, men en svær ret at mestre. Opskriften stammer oprindeligt fra Rom, og kommer af retten Pasta alla Gricia, som følger stort set samme fremgangsmåde, dog uden æg.

Mange vælger at bruge fløde i deres carbonara, men det er forkert. Den traditionelle pasta carbonara indeholder ikke fløde, men får sin cremede konsistens fra æggene. 

Når det kommer til orangevin-sammensætninger foreslår vi en orangevin med et højt tanninindhold.

 

Oplagte vine:

 

Opskriften her er til 2 personer:

 

DU SKAL BRUGE:

  • 100g Guanciale (kan erstattes med Panchetta eller almindelig bacon)
  • 200g Spaghetti (vælg mellem almindelig spaghetti, bucatini, fettuccine, rigatoni, linguine eller andet efter smag)
  • 2 æg
  • 50g Pecorino ost (kan erstattes med Parmesan ost)
  • Salt & peber

 

SÅDAN GØR DU:

  1. Start med at koge din pasta. Giv den gerne 1-2 minutter mindre, end der står på pakken.
  2. Slå et helt æg og en ekstra æggeblomme ud i en skål. Tilføj en god håndfuld Pecorino ost, så massen får en relativt tyk konsistens. Tilføj også friskkværnet peber. Dette er basen til Carbonara-sovsen.
  3. Steg Guancialen sprød ved middelhøj varme. Skru herefter helt ned for varmen.
  4. Her er det meget vigtigt at panden ikke er for varm. Tag din pasta direkte fra gryden over i panden med Guanciale. Overfør 2-4 spiseskeer pastavand fra gryden og bland det godt rundt.
  5. Hæld din æggeblanding forsigtigt over i panden og rør konstant rundt i retten. Fortsæt indtil retten har fået en cremet og silkeblød konsistens.
  6. Retten toppes med friskrevet Pecorino ost og friskkværnet peber, og serveres selvfølgelig med et godt glas orangevin.

Velbekomme, og god fornøjelse.

 

← Tidligere artikler